Selvforsvar for kvinder

Dette kursus tilbydes ikke på nuværende tidspunkt.

Du er dog meget velkommen på det normale hold. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål.

Baggrund

Der går sjældent en dag uden man kan læse om voldelige episoder i medierne. NEJ,- “Det sker heldigvis ikke for mig”, Og “det går kun ud over de andre”, er måske en tanke du kan nikke genkendende til.

Har du nogensinde overvejet hvad du kan gøre, hvis du måtte blive udsat for et voldeligt overgreb?

– Skal man finde sig i alt?

– Skal man yde modstand?

– Nytter det overhovedet at gøre modstand?

– Kan man overhovedet gøre noget?

Dette kursus lærer dig nogle greb og teknikker, som kan hjælpe dig til at tage bestik af en pludselig opstået situation og måske endda helt undgå, at situationen eskalerer.

 

Kurset

Under kurset vil vi arbejde med at udvikle din holdning og attitude under en pludselig opstået voldssituation.
Det er vores filosofi, at det bedste resultat opnås ved at øve få, men effektive teknikker. De valgte teknikker øves i almindeligt forekommende situationer og man lærer at imødegå voldelige overfald forfra, bagfra og liggende.
Om muligt vil du også få mulighed for at anvende teknikkerne i mørke.
Kurset kræver ikke stor fysisk styrke eller særlig smidighed, men kan gennemføres af alle uanset alder, fysik og påklædning.
Gennemgang af nødværgeretten er en del af kurset og du vil bl. a. lære:
– Hvornår må jeg forsvare mig selv?
– Hvad må jeg og er der noget jeg ikke må gøre?
Træningen gennemføres i gymnastiksal, hvor der er udlagt faldmåtter på gulvet.

Træningen

Træningen foregår i en stor gymnastiksal hvor selvforsvarskurset råder over den ene halvdel. Den anden halvdel af salen benyttes af klubbens øvrige medlemmer der træner Ju-jitsu.
Vi træner på judo måtter og noget af det første vi arbejder er faldteknik så man ikke slår sig.

Påklædning

Det er ikke nødvendigt med speciel påklædning. En træningsdragt eller anden praktisk påklædning, der kan tåle, at der bliver revet i den og måske får en flænge..

Hvem kan deltage?

Kurset er målrettet kvinder, men mænd er velkomne. Og du behøver ikke være ung og superatletisk. Der bliver lagt vægt på selvforsvars teknikker og ikke så meget kondition og råstyrke.

Kurset er ikke egnet for deltagere under
15 år.

Træningstider:

Onsdag fra kl. 19:30 til kl. 21:00

Første gang 15. september 2021
Sidste gang 8. december 2021

PRIS: 475 KR.

 

Hvor?

Skovvangskolen
Poppelalle 1a
3450 Allerød
(Drengenes gymnastiksal)

Yderligere information

Kan fås ved henvendelse til instruktøren
Jens Erik Rasmussen på 40 59 26 07
Eller skriv til os på:
kontakt@alleroed-jujitsu.dk

 

Tilmeld dig kurset

    Dit navn (skal udfyldes)

    Fødselsdag (skal udfyldes)

    Telefon nr. (skal udfyldes)

    Adresse (skal udfyldes)

    Post nr. og by (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Kommentarer